Fordele for kattene er mange – men først nogle af de generelle fordele ved at indhegne
Fordele ved at indhegne sin have:
- Sikkert for børn & hunde: Børn kan lege sikkert i haven ! Har man hund – kan den også løbe frit i have
- Vær en god nabo: Hensyn til naboer – kat holdes på egen grund, og nabo har ikke fremmed kat i blomsterbed og have møbler
- Tryghed: Ingen fremmede mennesker eller dyr (katte & hunde) på ens grund. Har man hegn & låge der kan låses kan man have døre og vinduer åbne på en helt anden måde. Specielt om sommeren er det rat at kunne lufte ud. Man kan være i fred i sin have uden at folk bare komme vadende ind.
- Tyverisikring: En god indhegning kan ikke bare holde katte inde – den kan også holde tyve ude ! Indhegning gør det mere besværligt for tyve at komme ubemærket til ens hus fra baghave, terrasse ect. Indhegningen kan også virke som tyverisikring, fordi den minimerer flugtveje. De fleste tyve sikrer sig flugtveje, inden de bryder ind, og hvis det er alt for besværligt, ja så vælger de et andet hus.
- Privatliv og mindsket indsyn: Et plankeværk eller lamel/flet-hegn giver mere privatliv og mindre behov for gardiner.
- Fristed for fugle: Ja faktisk ! Specielt hvis man har kat der ikke er den helt store jæger. Fuglene finder også ud af hvornår katte er inde og ude – og udnytter dette. Og har man den store jæger ? Ja, så ved fuglene også at den er hegnet inde. (Jeg har solsorte der virkelig nyder at rode rundt under hækken – lige på den ‘rigtige’ side af hegnet.)
- Fri for andre katte: Selv om man har kat og er glad for katte – så er det ikke nødvendigvis lykken med alle andres katte. Med hegn er man er fri for fremmede katte der strinter på ens hoveddør eller have møbler, eller ligefrem kommer ind i ens hus. Har man hegn kan de fremmede katte højst strinte på hegnet.
Fordele for katten:
- Katten kan komme sikkert ud (ingen biler, hunde og andre katte)
- Katten skal ikke slås for at etablere og fastholde territorium
- Katten får motion & oplevelser og brugt sine sanser, instinkter og energi på en god og naturlig måde.
- Mindre risiko for smitsomme sygdomme, lopper og utøj fra fremmede katte og hunde
- God plads til rigtig at give den gas – løbe stærkt, klatre ect.
Og bonus fordelen:
Som kat kan man kan være totalt kæphøj over for hunde, ræve og andre katte der kommer forbi…man er jo sikker bag hegn…
Fordele for kattens ejer:
- Man ved hvor katten er
- Færre dyrlæge regninger, da der er mindre risiko for at katten kommer op at slås, bliver påkørt etc.
- Mindre regninger til loppemidler etc.
- Ingen kat der ræser rundt i stuerne – den får krudtet af udenfor ! En glad og harmonisk kat der sover godt om natten.
- Katten kan lukkes ud selvom man snart skal gå igen. Ikke noget med at stå at kalde på misser i timevis
- Har man hegn rundt om huset kan man have døre og vinduer åbne som man vil
- Man kan nyde samvær med katten i haven
- Man kan spare på kattegrus (og bakke tømning & vask). Nogle katte bruger meget gerne en udendørs kattebakke. Lav en lille sandkasse i et ubemærket hjørne
- Katten bliver ikke stjålet eller taget af folk, der tror den er blevet væk
Ulemper:
- Det kan være besværligt at klippe hæk, hvis der er hegn tæt på hækken. Derfor planlæg hegn godt eller lav plankeværk i stedet.
- Det ser grimt ud. Se eksempler her på at det faktisk kan se fint og diskret ud.
- Det koster penge at lave. Se eksempler på hvad det koster
- Kat kan slippe ud af indhegning. Det kan være svært for kat at komme ind igen og som ejer skal man tæske rundt om indhegning for at få fat i kat hurtigt. Derfor ved nyt hegn vær meget obs. i starten på ’flugt huller’
- Fremmede katte i indhegning. Ikke sjovt, og tit kan de ikke selv komme ud igen. Ved etablering af hegn tænk derfor også på hvordan sikring mod besøgende udefra
- Mere rengøring, da katte gerne har en masse spændende ting med ind fra haven (blade, snavs på poterne). En god måtte foran kattelem kan tage en del snavs & våde fusser
- Der skal etableres låge i hegn så man kan få græsslåmaskine og lignende ind. Lav ikke for smal en låge
Tak til medlemmer på forumet Kattegale.dk for hjælp & inspiration med tekst 🙂
Skriv et svar